Clara og Michelle på eventyr i Europa – dag 1, 2 og 3

 Hej allesammen!

Vi sidder på vores hyggelige hotel midt i Venedig, der har udsigt over en fin plads og er omringet af broer, og begynder at vågne og forsøger at planlægge hvad vi skal lave i dag. Vi skal nok bare sejle en tur på kanalerne, gå mange ture over mange broer og spise italiensk is.

Dag 1

Eventyret startede søndag, hvor Clara kom til København. Efter en brutal ompakning af hendes alt for store taske og efter Michelle havde drevet Per til vanvid, var vi klar til at tage afsted.

Vi gik gennem tågede København til Hovedbanegården, hvor vi satte os på nattoget til Köln. Det var en sovekupé med plads til seks, men vi var heldigvis kun tre – os to og så en ung gut, der skulle til Köln for at spille lut. Han var rigtig sød, og vi snakkede hele aftenen, men vi glemte at spørge, hvad han hed.

 Dag 2

Efter at have sovet okay et par sølle timer, kom vi til Köln hvor vi kiggede på katedralen, spiste morgenmad og fik at vide af en gammel russisk dame, at vi var ’superstars’. ’Super-beautiful’. Så hoppede vi på hurtiggtoget til Bruxelles, hvor vi lige nåede at stikke hovedet uden for banegården, og så tog vi toget til Paris. Yay!

I Paris pakkede vi Michelles taske og pakkede lejligheden ned, og så gik vi ned gennem Marais, det kvarter Michelle plejer at bo i, og spiste verdens bedste falafel. Bagefter spadserede vi ned til Seinen, over Ile St. Louis og forbi Notre Dame, som var smuk i solskin.

Så var det blevet tid til at tage metroen ud til familien, hvor vi skulle spise middag. Vi glemte at tage billeder af Jean-Luc, Brigitte, Jimmy og lejligheden og maden, men her er et af Thomas:

Maden smagte HELT VILDT GODT, men efter tredje ret spurgte Clara forsigtigt, hvor mange retter, der var tilbage nu. Der var heldigvis kun to, så Clara kunne smage det hele. Vi fik blandt andet verdens bedste italienske salat, grillet laks med karamelliserede kartofler og hjemmelavet creme caramel med frugtsalat. Mhmmmm.

Familien var vildt glade for endelig at møde Clara – de har kun set hende en gang før, og der var hun inde i mors mave – og Clara var vildt glad for at møde familien. Vi snakkede mest fransk og engelsk, men også lidt dansk. Det var vildt hyggeligt, og før vi tog hjem skypede vi allesammen med mor. Da vi kørte hjem i taxaen sagde Clara, at det føltes som om hun havde kendt dem hele sit liv, selvom det var første gang hun mødte dem. Vi snakkede om at samle hele familien til Brigittes fødselsdag næste år.

 Dag 3

Vi sov kun fem timer, før vækkeuret ringede kl.6. Avavavavav. Meget trætte stod vi op og tog metroen til Gare Lyon, hvor Clara guffede et par chokoladecroissanter og Michelle købte en bog før vi satte os på toget.

Vi kørte ned gennem Bourgogne, over Alperne og ind i Italien. Det var en vildt smuk tur! Vi prøvede at sove, men vi kunne ikke fordi vi var bange for at gå glip af landskabet.

Vi kom til Milano (verdens smukkeste banegård!) og løb over i toget til Venedig. Vi kørte forbi Verona og Gardasøen på vejen til Venedig, og toget var vildt forsinket, da vi endelig kom til Venedig samtidig med, at solen gik ned.

Vi var vildt trætte, men det glemte vi, da vi kom ud af banegården og så Venedigs smukkes huse og kanaler badet i gyldent lys. Broerne var også meget smukke, men ret upraktisk med vores bagage taget i betragtning. Efter at have faret vild på vej hen til hotellet og savlet af sult hver gang vi gik forbi en restaurant fandt vi ENDELIG frem til hotellet omkring kl.20. Der var en rigtig sød pige i receptionen, der gav os et værelse med udsigt over pladsen. Vi smed bagagen på værelset og fandt en lille restaurant i udkanten af pladsen, hvor vi guffede hjemmelavet pasta. Bagefter gik vi hen og købte frisk hjemmelavet is (med chokolade, cironsorbet, chokolademousse og lakridssmag) som vi spiste på en bænk på pladsen. Overalt sad der unge og spiste pizza og is og spillede guitar.

Så gik vi op på værelset, hvor vi lagde os på sengen og gik i koma.

12 timer efter vågnede vi, og nu skal vi ud at have morgenmad. Som nok bliver pizza, fordi det de spiser til morgenmad hernede er kager, og fordi klokken er 12.

Nu skal vi se Venedig og lade være med at dø (eller falde i kanalerne) og i morgen tager vi toget til Sicilien. Det er vist nok en af de smukkeste ture i verden. Vi glæder os til det hele – især til italiensk is.